Introduktion til: Digitalt Samtykke-feltet

Formål:

Digitalt samtykke er et tilkøbsmodul i XFlow, der gør det muligt at indhente samtykke fra borgere og sende dem direkte til Digitaliseringsstyrelsens samtykkeoverblik. Modulet understøtter tre forskellige felttyper, der dækker forskellige behov for samtykkeindsamling. Er du interesseret i at få integration til Digitalt Samtykke, så kontakt os på info@xflow.dk eller +45 31 23 06 48

Sidst redigeret: 11/02-2026


Indholdsfortegnelse:


1. De tre felttyper

1.1. Samtykkegruppe - ét samtykke

1.2. Samtykkegruppe - flere samtykker

1.3.  Samtykkegruppe - liste

2. Opsætning af samtykkebetingelser

2.1 Flettefelter i samtykkeudsagn

3. Sammenligning med digitalt samtykke

4. Dataaflevering 

4.1. Opsætning

5. Import og eksport

5.1. Eksport af blanketskabelon

5.2. Import af blanketskabelon

6. Vigtige punkter

1. De tre felttyper


For at anvende Digitalt Samtykke skal din organisation have tilkøbt modulet Digitalt samtykke. Derudover skal samtykkebetingelser opsættes under menupunktet “Samtykke” i administrations-delen. Man skal ydermere have konfigureret Digitalt Samtykke-dataaflevering. Under “Digitalt Samtykke” i blanketskabelonen finder du tre felttyper: 

  1. Samtykkegruppe - ét samtykke

  2. Samtykkegruppe - flere samtykker

  3. Samtykkegruppe - liste


1.1. Samtykkegruppe - ét samtykke

Dette felt anvendes, når du skal indhente ét enkelt samtykke fra brugeren. Feltet viser et samtykkeudsagn med mulighed for at svare Ja eller Nej. I eksemplet her, vil man skulle tilføje noget, der skal tages stilling til.


1.2. Samtykkegruppe - flere samtykker

Dette felt anvendes, når du skal indhente flere samtykker på én gang. Brugeren præsenteres for en liste af samtykkeudsagn, hvor hvert udsagn kan besvares individuelt med Ja eller Nej. Det kan eksempelvis være til indhentning af samtykke til behandling af forskellige typer personoplysninger (navn, adresse, fødselsdato osv.), hvor brugeren kan vælge til/fra for hver type.

For brugeren kan det se omtrent således ud:

Når der skal opsættes samtykkebetingelser, skal disse oprettes i administrationsdelen. For at opsætte samtykkebetingelser, gå til overblikket i venstre side og vælg Samtykke - Betingelser. Dette uddybes længere nede i artiklen.


Her kan du opsætte samtykkebetingelser

Indstillinger: 

  • Vælg samtykkebetingelse

  • Vælg varianter for vilkår, varighed, konsekvens ved manglende samtykke og konsekvens ved tilbagetrækning 

  • Tilpas overskrift og udsagnstekst 

  • Der er også mulighed for at tilføje ekstra kontekst til udsagnet


Tryk på billedet for at se flere af indstillingerne


For brugeren kan det se omtrent således ud:


Indstillinger:

  • Vælg samtykkebetingelse 

  • Definer flere samtykkeudsagn 

  • Angiv hvilke udsagn der er påkrævede 

  • Tilpas tekster for vilkår, konsekvenser mv.

Tryk på billedet for at se flere af indstillingerne



1.3. Samtykkegruppe - liste

Dette felt anvendes, når samtykker skal vises i en listevisning, typisk i forbindelse med listefelter hvor der kan være flere rækker. Feltet understøtter duplikering af indtastninger via en “Dupliker”-knap. Det kan eksempelvis være ved videregivelse af helbredsoplysninger om flere personer, hvor brugeren kan vælge, hvilke oplysningstyper der gives samtykke til for hver person.

For brugeren kan det se omtrent således ud:

Mange af indstillingerne heri er de samme som de to forrige. For at opsætte denne form for samtykke, skal der vælges en værdiliste nederst i oversigten, hvorefter listen vil fremgå for brugeren.


Tryk på billedet for at se flere af indstillingerne


Før du kan bruge Digitalt Samtykke-felterne, skal du oprette samtykkebetingelser: 

  1. Gå til SamtykkeBetingelser i venstre menu

  2. Opret en ny samtykkebetingelse i venstre hjørne med

    1. Navn på betingelsen/samtykke 

    2. Vilkår for samtykke 

    3. Varighed (hvor længe gælder samtykket)

    4. Konsekvens ved manglende samtykke

    5. Konsekvens ved tilbagetrækning af samtykke

Du kan oprette flere varianter af hver teksttype, så du kan genbruge samtykkebetingelser med forskellige formuleringer. 

2. Opsætning af samtykkebetingelser


Her opsætter du indstillingerne for betingelser



2.1. Flettefelter i samtykkeudsagn

Du kan gøre dine samtykkeerklæringer dynamiske ved at indsætte flettefelter. Flettefelter henter automatisk værdier fra andre felter i blanketten, så når de indsættes, vises pladsholdere [X] i teksten, indtil de tilknyttede felter udfyldes. Eksempel: “Jeg giver samtykke til at [Organisation] må behandle oplysninger om [Navn]”. Når brugeren udfylder felterne for Organisation og Navn, vil teksten automatisk vise de korrekte værdier.

Sammenligningfeltet understøtter Digitalt Samtykke. Det betyder, at du kan opsætte betinget logik, baseret på om brugeren har givet samtykke eller ej.  

Sådan opsætter du en sammenligning: 

Tilføj først et sammenligningsfelt til din blanket, og vælg herefter blanketskabelonen og det digitale samtykke felt. Herefter defineres betingelsen (eksempelvis “SamtykkeGivet” eller “SamtykkeIkkeGivet”).

3. Sammenligning med Digitalt Samtykke


Det kan se ud på følgende måde

Herefter angives, hvilke felter der skal vises eller skjules baseret på resultatet (sandt/falsk).

Det kunne eksempelvis være, at der skal vises et ekstra felt med kontaktoplysninger, hvis brugeren har givet samtykke til at blive kontaktet. Det kunne også være, at skjule felter om helbredsoplysninger, hvis brugeren ikke har givet samtykke til behandling af disse


Følgende er et eksempel på opsætning

I eksemplet her vises svar 1, hvis brugeren giver samtykke. Hvis der ikke gives samtykke vises svar 2.


Dataafleveringen “Digitalt Samtykke” understøtter alle tre felttyper og sender samtykkedata til Digitaliseringsstyrelsens samtykkeoverblik. Bemærk: CPR-numre er fjernet fra erklærings-PDF’en i overensstemmelse med ændringer hos Digitaliseringsstyrelsen. 

4. Dataaflevering



4.1. Opsætning

Opsætning af dataaflevering kræver følgende input: 

  • Afsenderoplysninger: navn, adresse, telefonnummer og webadresse på den afsendende organisation

  • Borgeroplysninger: CPR-nummer og navn på den person, der afgiver samtykket 

  • Subjektoplysninger: CPR-nummer og navn på den person samtykket vedrører (kan være samme som borgeren)

  • Sagskontekst: Sagsnummer og fagsystem-ID til lokal reference

  • Erklæring: Reference til det samtykke-felt der skal afleveres

Valgfrie indstillinger: 

  • Generer PDF af erklæring: Opretter automatisk et PDF-dokument med samtykke-erklæringen, som gemmes på arbejdsgangen

  • Test-tilstand: sender data til Digitaliseringsstyrelsens testmiljø i stedet for produktion

  • Notifikation før udløb: Angiv antal dage for samtykkets udløb, hvor der skal sendes påmindelse 

Output fra dataafleveringen: 

  • UUID på den oprettede erklæring i Digitaliseringsstyrelsen system

  • Overskrift på erklæringen

  • Reference til det genererede PDF-dokument (hvis aktiveret)

Digitalt Samtykke felterne er integreret med XFlows import/eksport-funktion, så konfigurationer nemt kan genbruges på tværs af blanketskabeloner. 

5. Import og Eksport



5.1. Eksport af blanketskabelon

Ved eksport af en blanketskabelon: 

  • Alle Digitalt Samtykke-felter eksporteres med deres fulde konfiguration

  • Samtykkebetingelser og varianter inkluderes i eksporten

  • Feltindstillinger som påkrævet-status, standardvalg og tekster bevares


5.2. Import af blanketskabelon

Ved import af en blanketskabelon: 

  •  Digitalt Samtykke-felterne importeres med alle indstillinger

  • Hvis de refererede samtykkebetingelser ikke findes i målorganisationen, skal de oprettes manuelt eller importeres separat

  • Flettefelt-referencer opdateres automatisk hvis de tilsvarende felter findes i den importerede skabelon

Det er særligt nyttigt når:

  • Du vil kopiere en velafprøvet blanket til en anden organisation

  • Du vil oprette en skabelon-blanket, der skal genbruges

  • Du vil flytte blanketter mellem test- og produktionsmiljøer

6. Vigtige punkter


  • XFlow sikrer, at der ikke afleveres et samtykke, medmindre brugeren har foretaget et aktivt valg herom. 

  • Ved brug af listefelter kan du aktivere “Vis kopier linje-funktion” for at tillade duplikering af indtastninger

  • Samtykker sendes først til Digitaliseringsstyrelsen, når arbejdsgangen afsluttes og dataafleveringen køres

Relaterede artikler


A-Z dataafleveringer

SQL dataaflevering

Fildownload dataaflevering