Version 2026.2 - 27. maj 2026

I det følgende kan du læse om de nye funktioner og rettelser, som version 2026.2 af XFlow indeholder.

Endnu en gang har teamet arbejdet hårdt og udarbejdet en masse spændende tilføjelser og rettelser til XFlow.

Husk også at orientere jer i vores change log, hvor I kan se de ændringer og tilføjelser, der løbende bliver lavet.


Datoer for udrulning af version 2026.2

  • Onsdag den 20. maj 2026 kl. 06.00: Alle testmiljøer opdateres.

  • Onsdag den 27. maj 2026 kl. 06.00: Alle SaaS-kunder samt On-Premise-kunder (der opdateres via Octopus Deploy) opdateres automatisk.

On-Premise-kunder, der ikke benytter Octopus Deploy eller ikke ønsker automatiske opdateringer, skal selv opdatere deres XFlow-miljø via vores downloadside. De relevante kunder har modtaget særskilt information om dette.


Se gennemgangen af releasen her

Indhold i version 2026.2


Forbedringer til blanketdesigneren


Redigeringssiden for blanketskabeloner er blevet optimeret med en række forbedringer og layoutændringer, der har til formål at gøre det hurtigere og mere overskueligt at bygge og vedligeholde blanketskabelonerne.

Gem og gendan tidligere versioner af blanketskabelonen

Hver gang du gemmer en blanketskabelon, gemmes der automatisk en version af denne. Du kan gendanne en tidligere version enten direkte, hvilket overskriver den nuværende version, eller som en ny kopi. Der gemmes op til 10 versioner pr. skabelon, og disse finder du under Indstillinger → Versioner under Blanketskabeloner.

Nyt design til tilføjelse af felter

Feltlisten har fået et nyt design og vises nu i et panel, der åbner i venstre side, når du klikker på "Tilføj felt". Du kan indsætte et felt ved at klikke på det i panelet eller ved at trække og slippe det direkte ind på et ‘Tilføj felt’-panel. Det markeres tydeligt, hvor feltet kan placeres. Hvert felt har et informationsikon med en forhåndsvisning af feltet og en beskrivelse af feltets formål.

Nyt værktøjspanel

I venstre side er der tilføjet et fast værktøjspanel med følgende muligheder:

  • Tilføj felt åbner feltlisten, hvor du kan vælge og indsætte nye felter i skabelonen.

  • Søg i felter giver dig et overblik over alle felter, der er indsat i skabelonen. Du kan søge på feltnavnet og få vist felttype og identifier – fx nyttigt, hvis du vil finde alle sammenligningsfelter i en stor skabelon. Du kan også vælge at søge på tværs af alle feltindstillinger.

  • Beregningsoverblik viser et visuelt overblik over de beregninger, der er opsat i skabelonen – hvilke inputfelter der indgår, og hvilket felt der modtager resultatet.

  • Fold alle felter ind lukker alle åbne felter i skabelonen på én gang, så du hurtigt kan få overblik over strukturen.

  • Det aktuelle antal felter i skabelonen vises nederst i panelet med en indikator, der viser, om du nærmer dig det anbefalede maksimum på 100 felter.

Se hvor felter benyttes

Det er nu muligt at se, hvor et bestemt felt anvendes, ved at klikke på "Vis hvor feltet benyttes"-ikonet på feltet, som åbner et overblik over alle de steder, feltet er i brug, fordelt på kategorier som dataafleveringsmappings, betingelser i flowdesigneren, tringuide-betingelser og opdateringer fra andre felter.

Det gør det nemmere at vurdere konsekvenserne, inden du sletter eller ændrer et felt. Hvis du fx overvejer at fjerne et Ja/Nej-felt, kan du hurtigt se, om det allerede indgår i en dataaflevering eller bruges som betingelse i et flow – inden du foretager ændringen.

Preview af mobilvisning

Du kan nu skifte til mobilvisning direkte i preview, så du kan se, hvordan blanketten tager sig ud på en mobilskærm, inden du publicerer løsningen.

Tekstboks (tidligere: Tekstfelt med formatering)

Feltet "Tekstfelt med formatering" hedder nu Tekstboks og er udvidet, så du selv kan vælge præcist hvilke formateringsmuligheder udfylderen har adgang til. Du kan slå følgende formateringsgrupper til og fra individuelt: 

  • Fed/kursiv/understregning og tekstretning

  • Punktopstilling

  • Nummereret liste

  • Indrykning

  • Links

  • Overskrifter

Som standard er alle muligheder slået til. 

Vi anbefaler altid at bruge ‘Tekstboks’-feltet, hvis udfylder skal skrive længere tekster.

Øvrige ændringer

  • Redigeringssiden udnytter nu den fulde skærmbredde, så du får bedre plads til at arbejde med dine blanketskabeloner.

  • Muligheden for at lave et preview af blanketskabelonen med et Borger- og Virk-tema er fjernet.

Automatisk tildeling af rettighedsgrupper fra
FK Organisation


// Nedenstående er kun relevant for kommunale kunder //

Det er nu muligt at tilknytte brugere fra organisatoriske enheder i FK Organisation direkte til en rettighedsgruppe i XFlow. Når FK Organisation-integrationen kører i XFlow, synkroniseres rettighedsgruppens medlemmer automatisk: Medarbejdere, der er ansat i de tilknyttede enheder, tilføjes, og dem der ikke længere er det, fjernes igen.

Du kan for hver enhed vælge, om synkroniseringen skal gælde for direkte ansatte, eller om den også skal omfatte ansatte i alle under-enheder.

Synkroniseringen påvirker kun brugere, der er importeret via Serviceplatformen og er aktive. Brugere, du har tilføjet manuelt til rettighedsgruppen, berøres ikke.

Udvidelser til feltet ‘Serviceplatform - Medarbejdere’


// Nedenstående er kun relevant for kommunale kunder //

I denne version udvider vi mulighederne i feltet Serviceplatformen - Medarbejdere med særligt fokus på bedre understøttelse af nærmeste leder. Det gør det lettere at bruge feltet i flows, hvor aktiviteter skal sendes til den rigtige person, og i dataafleveringer, hvor oplysninger om både medarbejder og leder skal kunne bruges videre.

Vis nærmeste leder i udfyldelse

Det er nu muligt at vise oplysninger om nærmeste leder direkte i udfyldelsen, når en medarbejder er valgt i feltet Serviceplatformen - Medarbejdere. Det gælder blandt andet nærmeste leder, nærmeste leders e-mail og nærmeste leders organisation. Hvis medarbejderen har flere ansættelsesforhold, bliver nærmeste leder fundet ud fra det valgte ansættelsesforhold, som angives i udfyldelsen.

Feltet kan nu også automatisk udfyldes med oplysninger om den bruger, der udfylder den aktuelle aktivitet. Det gør det lettere at opsætte flows, hvor en medarbejder handler på egne vegne.

Send til nærmeste leder eller valgt medarbejder

Under ‘Hvem’ i flowdesigneren er det nu muligt at sende en aktivitet direkte til nærmeste leder for den medarbejder, der er valgt i feltet Serviceplatformen - Medarbejdere. Hvis medarbejderen har flere ansættelsesforhold, findes nærmeste leder ud fra det valgte ansættelsesforhold. Det er samtidig også muligt at sende en aktivitet direkte til den valgte medarbejder.

Brug oplysninger i dataafleveringer

Oplysninger om både den valgte medarbejder og dennes nærmeste leder kan nu bruges i dataafleveringer. Det gælder blandt andet navn, e-mail, brugernavn, bruger-ID og organisatorisk tilknytning. Derudover er det også muligt at hente bruger-ID fra feltet til brug i dataafleveringer, uden at oplysningerne bliver vist for udfylderen på blanketten.

PDF-layouts - ny måde at opsætte sidehoved og sidefod


Som et led i arbejdet med at udskifte PDF-generatoren i XFlow introducerer vi nu PDF-layouts – en ny og mere fleksibel måde at definere sidehoved og sidefod på de PDF’er, der genereres fra XFlow.

I dag opsættes sidehoved og sidefod til PDF’er enten via teksteditoren direkte i XFlow eller ved manuelt at indsætte HTML-kode. Med PDF-layouts uploader du i stedet en Word-fil (.docx), som XFlow bruger som skabelon. Det gør det lettere at tilpasse layoutet, fordi du kan arbejde direkte i Word med sidehoved, sidefod og marginer.


Upload PDF layout

Uploadede PDF-layouts administreres under det nye afsnit PDF-layouts i administrationsdelen under Hjælpeværktøjer. For at kunne se og tilgå PDF-layouts skal du have rettigheden “Administrer PDF layout”.

Her kan du generere en test-PDF direkte i XFlow for at se resultatet, inden layoutet tages i brug. Du kan også downloade hvert layout igen, hvis du har behov for at redigere i det.

Opsæt standard PDF-layout eller tilknyt direkte til skabelon

For de fleste vil det være nemmest at vælge ét standard PDF-layout under Systemindstillinger → PDF, som bruges på tværs af løsninger. På organisationsniveau kan systemindstillingen desuden overskrives med et organisationsspecifikt standardlayout, såfremt I anvender forskellige layouts på tværs af forskellige områder.

Det ønskede PDF-layout kan også tilknyttes direkte på en arbejdsgangsskabelon under fanen PDF. Her tilknyttes layoutet de PDF-skabeloner, der skal gøre brug af det pågældende layout.

Hvad skal du gøre nu?

Hvis I i dag bruger sidehoved og sidefod på PDF’er i XFlow, anbefaler vi, at I allerede nu opretter et PDF-layout og sætter det som standardlayout under enten systemindstillinger eller organisationsindstillinger. På den måde er I klar, når vi skifter til den nye PDF-generator.

Hvis enkelte arbejdsgangsskabeloner skal bruge et andet layout end standardlayoutet, kan PDF-layoutet tilknyttes direkte på arbejdsgangsskabelonen under fanen PDF.

Bemærk, at PDF-layoutet endnu ikke anvendes på de PDF’er, der genereres i XFlow. I skal derfor fortsat beholde den opsætning, I har i dag, indtil skiftet til den nye PDF-generator er gennemført.

Hvis I ikke bruger sidehoved og sidefod på PDF’er fra XFlow i dag, behøver I ikke gøre noget nu.

Vi melder nærmere ud, når den eksisterende måde at tilføje sidehoved og sidefod til PDF’er konkret udfases.

Mindre ændringer og tilføjelser


Arbejdsgange, blanketter og felter

  • Samtykkebetingelser vises nu i samme rækkefølge i preview som det er sat op i blanketskabelonen.

  • Det er nu muligt at se, hvor beskedskabeloner med kategorien ‘Infomailskabelon til aktivitet’ anvendes, på samme måde som det er muligt ved de øvrige beskedskabeloner.

Dataafleveringer og integrationer

  • Pensopay (Betaling)
    Det er nu muligt at definere eget præfiks til transaktions-ID’et på den enkelte betalingsaktivitet. Standardværdien er "XFlow-", men hvis du nemt skal kunne skelne mellem transaktioner fra forskellige løsninger og aktiviteter, kan du nu f.eks. skrive “Lejrtur” som præfiks, så transaktions-ID’et kommer til at se således ud: Lejrtur-12345-152

  • Handelsbetingelser kan nu oversættes til engelsk under organisationsindstillinger. Borgere, der benytter systemet på engelsk, vil dermed se betingelserne i den engelske version.

  • Frontdesk
    Det er nu muligt at vælge en kø-kategori ved opsætning af en Frontdesk-bookingkø. Kategorien medsendes automatisk ved booking.

  • Digital Post
    XFlow understøtter nu MeMo version 1.2 ved afsendelse af Digital Post. Digitaliseringsstyrelsen udfasede MeMo 1.1 pr. 1. marts 2026. Opdateringen gælder både for afsendelse via Serviceplatformen og via den direkte MeMo-integration.

Brugervenlighed

  • Beskrivelsen af indstillingen for automatisk sletning af inaktive brugere er gjort tydeligere.

  • Beskrivelsen i "Upload fil"-feltet er gjort tydeligere.

Administration og indstillinger

  • Menupunktet ‘Flowoverblik’ er fjernet fra administrationsdelen.

  • Det er nu muligt at sætte et certifikat som aktivt direkte i forbindelse med upload uden at skulle gemme og gå ind og redigere efterfølgende.

  • Certifikater til Digital Post kan nu uploades og administreres direkte i brugergrænsefladen under ‘Certifikater’.

  • På CPR-opslagsfeltet er der tilføjet en ny indstilling til kommuner, der anvender Digital Post i XFlow, som gør det muligt at angive, om der skal vises en advarsel/besked, hvis borgeren ikke er tilmeldt Digital Post.

Tekniske forbedringer, sikkerhed og performance

  • Smiley-slider-feltet er fjernet.

  • Der er tilføjet en ny rettighed, "Administrer fælles rettighedsgruppers medlemmer", som styrer, hvem der kan tilføje og fjerne brugere i fælles rettighedsgrupper.

  • Inaktive Public API-tokens kan ikke længere bruges til at kalde API'et.

Fejlrettelser


Arbejdsgange, blanketter og felter

  • Fejl ved sletning af Navision fakturalinje-felter i blanketskabeloner er rettet.

  • Fejlmeddelelse ved identiske identifiers vises nu korrekt.

  • Teksterne ved indstillingerne for brug af informationer i hhv. Brugervælger-feltet og Personoplysningsfeltet er justeret, så det tydeligere fremgår, hvilke brugeroplysninger felterne udfyldes ud fra.

  • Fejl i flowdesignerens brugergrænseflade er rettet, så eksisterende CPR-felt-mappinger på arbejdsgangsskabeloner nu vises korrekt under ‘Hvem’ i stedet for fejlagtigt at fremstå som ikke valgt.

Public API

  • API’et kan nu oprette og opdatere tabelrækker korrekt i arbejdsgange, så felter i tabeller håndteres som forventet via Public API’et.

Tekniske forbedringer, sikkerhed og performance

  • Forbedret validering af feltet Personoplysninger, så synlige skrivebeskyttede felter nu skal være udfyldt, og manglende data logges tydeligere.

  • Rettet fejl i håndtering af beskedskabelonkategorier, så tilknyttede arbejdsgange vises korrekt, og kategorier der er i brug, ikke kan ændres.