Fejlsøgning via teknisk info og logs

I XFlow er der en række indbyggede værktøjer, som kan hjælpe dig med at finde frem til, hvorfor der opstår fejl i systemet. Dette dækker bl.a. over siden “teknisk info” og XFlows logs

Formål:


Formålet med denne artikel er at introducere en række af de features i XFlow, som kan bidrage til fejlsøgning i systemet. Vi opfordre til, at administratorer gør brug af disse funktioner, da de kan være afgørende for at forstå de fejl, som kan opstå i driften af systemet.

Såfremt at du som administrator ikke kan finde frem til fejlen på baggrund af disse funktionaliteter, er du naturligvis velkommen til at kontakte vores support eller din primære kontaktperson fra Customer Success - Så hjælper vi dig med glæde videre.

Dato for seneste redigering: 18/12-2025

Indholdsfortegnelse:


1. Teknisk info

2. Introduktion til Logs

2.1. Web

2.2. JobServer

2.3. Security

2.4. Login

2.5. ServiceWebAPI

2.6. PublicAPI

2.7. WebRequest

1. Teknisk info


For at sikre en stabil og transparent drift af dine arbejdsgange, er der flere indbyggede værktøjer til fejlhåndtering og overvågning. Såfremt du er systemadministrator, kan du tilgå et detaljeret overblik kaldet Teknisk info direkte på brugerdelen af arbejdsgangen når:

  • En dataaflevering fejler

  • Når arbejdsgangen har status Aflever data (når en dataaflevering er i gang)

  • Når arbejdsgangen er afsluttet

Det ser ud på følgende måde


Her findes centrale informationer om arbejdsgangen, såsom:

  • ArbejdsgangskabelonID

  • Arbejdsgangskabelon navn

  • Organisations ID

  • Om der indgår parallelle flows

Det finder du under sektionen Generelt


Systemet giver også adgang til specifikke informationer om blandt andet de anvendte blanketter og aktiviteter i flowet.

Det finder du under sektionen Flow / Task information


Du kan ydermere tilgå et overblik over status på dataafleveringer under sektionen "Aflevering til eksterne systemer"

Du finder sektionen her


Her kan du se, hvilke dataafleveringer der kører, og hvilke der er fejlet, inklusiv antallet af mislykkede forsøg. Derudover kan du få vist fejlbeskrivelser og mapping for den pågældende dataaflevering og ændre mappingen, hvis fejlen potentielt skulle skyldes en mappingfejl - dette kan du læse mere om under punkt 1.5 her.

Sådan her vil et eksempel på en fejlbesked se ud


Du kan opsætte en e-mail-notifikation, der automatisk sendes, hvis en dataaflevering i arbejdsgangen fejler. Dette gøres i din arbejdsgang under Indstillinger —> Notifikationer.

Her indtaster du en mail, hvortil notifikationen vil sendes i tilfælde af leveringsfejl


1. Introduktion til Logs




Det fremgår ydermere, hvor længe loggen er tilgængelig. Web logninger slettes efter 31 dage.

Hvordan søger jeg i loggen?

Hvis du får en fejlbesked, vil der fremgå et ID, som du kan bruge til at finde fejlen i loggen. For at søge i loggen kan du trykke ‘Ctrl + F’ og indsætte ID’et.

Logs giver din organisation fuld gennemsigtighed i henhold til drift, support og den generelle sikkerhed. For at tilgå Logs, skal du først og fremmest tildeles den rettighed. Når du har denne, kan du finde Logs under Systemopsætning - Logs.

Det ser således ud:

Der er syv forskellige logs, som forklares enkeltvist herunder.

Med loggen Web vises interaktioner i brugergrænsefladen og oplysninger om login (claims mm.). Denne log kan benyttes, hvis der opstår fejl, når en bruger foretager en handling direkte i brugergrænsefladen. Det kunne eksempelvis være, hvis en bruger sletter en arbejdsgang eller opdaterer en værdiliste.

Under hver log fremgår en kort beskrivelse i en blå boks

1.1. Web



Du kan ydermere søge efter en bestemt dato, for at finde fejlen.

Her kan du se et eksempel på et ID og et tidspunkt


Når du trykker på talfeltet, vil kalenderen vise sig

1.2. JobServer



I loggen JobServer kan du se logning fra de bagvedliggende services, der håndterer automatiske processer. Det kunne eksempelvis være dataafleveringer, slettejobs eller automatiske handlinger.

Her kan du se JobServer loggen

JobServer loggen slettes efter 31 dage.

1.3. Security



Security loggen viser når en bruger tilgår, ændrer eller sletter indhold i systemet. Det kunne eksempelvis være, hvis en bruger åbner en arbejdsgang, sletter en arbejdsgang eller laver et CPR-opslag.

Denne type Log er afgørende for sikkerhed og compliance i Xflow. Den fungerer som en historik, der registrerer, hvem der tilgår, ændrer eller sletter indhold, og hvornår det sker. Den sikrer gennemsigtighed og dokumenterer brugernes færd i systemet. Denne log slettes efter 13 måneder.

Her kan du se Security loggen

1.4. Login



Login loggen fungerer som systemts adgangskontrol. Den registrerer alle login forsøg, samt brugernavn og IP-adresse. Dette kan bruges til fejlsøgning, hvis en bruger ikke kan logge ind, og så kan det ydermere anvendes til at opdage uautoriserede adgangsforsøg. Denne log slettes efter 13 måneder.

Her kan du se et eksempel på Login

1.5. ServiceWebAPI



ServiceWebAPI logger kommunikationen mellem Xflow og eksterne systemer. Den registrerer alle API-kald (f.eks. ved brugerimport, SLS-opslag eller dokument-uploads). Loggen bruges ved fejlsøgning i integrationer, da den giver mulighed for at spore dataudvekslingen og identificere, hvor en fejl opstår. Denne log slettes efter 31 dage.

Her kan du se et eksempel på ServiceWebAPI

1.6. PublicAPI



PublicAPI logger de indgående API-kald til XFlow fra eksterne systemer. Den er afgørende for at sikre, at integrationer fungerer korrekt. PublicAPI-loggen bruges primært til fejlsøgning, da den viser, hvilke data der er modtaget, og hvor en fejl i dataudvekslingen med tredjepartssystemer opstår. Denne log slettes efter 31 dage.

Her kan du se et eksempel på PublicAPI

1.7. WebRequest



WebRequest viser systemets ydeevne og registrerer svartider for alle web-requests. Den er essentiel for at overvåge performance og er et godt værktøj til at identificere og vurdere performanceproblemer. Denne log slettes efter 31 dage.

Her kan du se et eksempel på WebRequest