Version 2026.3 - 24. juni 2026

I det følgende kan du læse om de nye funktioner og rettelser, som version 2026.3 af XFlow indeholder.

Endnu en gang har teamet arbejdet hårdt og udarbejdet en masse spændende tilføjelser og rettelser til XFlow.

Husk også at orientere jer i vores change log, hvor I kan se de ændringer og tilføjelser, der løbende bliver lavet.

Datoer for udrulning af version 2026.3

  • Onsdag den 17. juni 2026 kl. 06.00: Alle testmiljøer opdateres.

  • Onsdag den 24. juni 2026 kl. 06.00: Alle SaaS-kunder samt On-Premise-kunder (der opdateres via Octopus Deploy) opdateres automatisk.

On-Premise-kunder, der ikke benytter Octopus Deploy eller ikke ønsker automatiske opdateringer, skal selv opdatere deres XFlow-miljø via vores downloadside. De relevante kunder har modtaget særskilt information om dette.


Se gennemgangen af releasen her

Indhold i version 2026.3


Opdateret adresse- og matrikelsøgning


I version 2026.3 er servicen bag adressesøgningen og matrikelopslaget i XFlow blevet skiftet ud med Klimadatastyrelsens og Datafordelerens services. Dette skyldes, at DAWA, som XFlow hidtil har brugt til adressesøgning og matrikeldata, lukker den 17. august 2026.

De fleste ændringer er bagvedliggende og kræver ingen handling fra jer, men der er et par steder, I bør være opmærksomme på, særligt i forbindelse med matrikelvælgerfeltet.

Alle on-premise-kunder har desuden fået en særskilt mail fra os med information om, hvad I skal gøre.

Adressesøgning

Adressesøgningen i XFlow anvender nu Adressevælgeren, Klimadatastyrelsens nye autocomplete-service. Alle felter, der benytter adressesøgning, er opdateret:

  • Adressefelt

  • Afstandsfelt

  • Personoplysninger fra CPR (ægtefællevalidering)

  • Personoplysninger (adressefelt)

  • Virksomhedsoplysninger (adressefelt)

Filtrering på postnumre og kommunekoder fungerer som hidtil.

Matrikelopslag

Matrikelopslagsfeltet er ligeledes blevet ændret, og bruger nu Datafordelerens service til matrikelopslag.

Tidligere søgte man på ejerlavsnavnet for at finde de relevante jordstykker, men dette er nu ændret, så man starter med at søge på adressen.

Fremadrettet fungerer feltet på følgende måde:

  • Du starter med at søge på en adresse via adressevælgeren

  • XFlow henter automatisk den tilknyttede matrikel

  • Hvis der er flere matrikler tilknyttet den indtastede adresse, kan du vælge den ønskede matrikel i en dropdown

Det er også muligt at fremsøge en matrikel, der ikke har en tilknyttet adresse.

Opslaget er blevet mere intuitivt, og vi har gennem tiden fået henvendelser fra flere kunder, der netop ønskede, at logikken blev vendt rundt på denne måde.

Matrikelopslaget viser nu også, afhængigt af jeres opsætning af feltet, tilknyttede adresser, SFE-numre og BFE-numre. BFE-nummeret vises desuden ikke længere i opsummeringen, hvis det ikke er aktiveret til at vises under selve udfyldelsen.

Det er nu også muligt at opdatere matrikelfeltet fra et separat adressefelt via husnummer-ID, hvis du ønsker at koble felterne.

Ændringer til systemværdier og koordinatformat

  • Geopositionen returneres nu i koordinatformatet EPSG:25832 i stedet for EPSG:3857. Bruger I geopositionen i dataafleveringer eller GIS-integrationer, bør I sikre, at jeres modtagesystem understøtter det nye format.

  • Adressefeltet har fået nye systemværdier: postnummer, vejnavn og bolignummer.

  • Der er tilføjet en ny systemværdi: husnummer-ID, som kan bruges som bindeled mellem adressefelter og matrikelopslaget.

Integration til IMS Case


I version 2026.3 introducerer vi en ny integration til ESDH-systemet IMS Case. Integrationen gør det muligt at oprette og opdatere sager og kontakter samt overføre dokumenter direkte fra XFlow til IMS Case som en del af arbejdsgangen - uden manuel håndtering.

Integrationen består af tre dataafleveringer, som kan bruges enkeltvis eller i kombination.

1. Opret/Opdater sag
Opretter en ny sag i IMS Case, eller opdaterer en eksisterende, hvis der allerede findes en sag med den angivne journalnøgle. Du vælger selv, hvilken sagsskabelon der skal bruges, og mapper derefter XFlows felter til sagsskabelonens felttyper. Dataafleveringen returnerer et sags-ID, som kan bruges i de efterfølgende afleveringer.

2. Opret/Opdater kontakt
Opretter en ny kontakt i IMS Case baseret på CPR-nummer, eller opdaterer en eksisterende kontakt med de seneste oplysninger. Du kan valgfrit angive, at kontakten skal tilknyttes som primær part på sagen.

3. Upload dokument/PDF
Uploader dokumenter fra og/eller PDF af den udfyldte blanket til en eksisterende sag i IMS Case.

Nem synkronisering ved ændringer i IMS Case-skabeloner

Hvis din sagsskabelon i IMS Case ændres, kan du opdatere din dataaflevering i XFlow via knappen "Synkroniser felter fra IMS Case",  uden at skulle opsætte den fra bunden. Allerede opsatte mappings bevares for felter, der fortsat findes i skabelonen. På "Opret/opdater sag" kan du desuden vælge at skifte til en anden sagsskabelon.

Forudsætninger og aktivering

Integrationen til IMS Case er et tilkøb. For at anvende den skal IMS Case-abonnementet skal integrationen aktiveres af XFlow og de relevante brugere skal tildeles rettigheden hertil. Opsætningen kræver desuden de nødvendige adgangsoplysninger til jeres IMS Case-miljø.

Er I interesserede i integrationen, er I meget velkomne til at kontakte jeres primære kontaktperson hos XFlow.

Ændringer til import og eksport af arbejdsgangsskabeloner


Vi har lavet en samlet opdatering af import/eksport-funktionen for arbejdsgangsskabeloner. Formålet er at gøre det mere gennemsigtigt, hvad der kommer med, når du eksporterer og importerer en arbejdsgangsskabelon. Hensigten er ikke, at alt kan eksporteres og importeres, men at sikre, at de essentielle dele af en arbejdsgangsskabelon altid følger med.

Ny importvisning

Når du importerer en arbejdsgangsskabelon fra en fil, præsenteres du nu for et overblik over, hvad der importeres, herunder alle blanketskabeloner og komponenter på arbejdsgangsskaabelonen.

Under den enkelte blanketskabelon kan du desuden se, hvis der er standardtekster, samtykkebetingelser, hjælpedokumenter eller værdilister tilknyttet.

Under fanen ‘Komponenter’ kan du se, hvis arbejdsgangsskabelonen indeholder beskedskabeloner, erklæringsskabeloner (Digitalt Samtykke), kvitteringssideskabeloner eller generiske dataafleveirnger, som vil blive importeret.

For hver blanketskabelon og komponent kan du se, om bliver oprettet som ny eller overskriver en eksisterende. Blanketskabelonerne kan du aktivt vælge, om du vil overskrive en eksisterende blanketskabelon eller oprette den som ny, såfremt der allerede findes en blanketskabelon med samme id.

Holder du musen over info-ikonet øverst i den nye visning, kan du desuden læse, hvad der ikke importeres og hvad du dermed skal være opmærksom på at sætte op på din arbejdsgangsskabelon, når den er blevet importeret.

Præciseret indhold i import/eksport

Mange benytter eksport/import-funktionen, når de har bygget en arbejdsgangsskabelon på testmiljøet og efterfølgende vil flytte den til driftmiljøet, og det er netop dette scenarie, der er nu udgangspunktet for, hvad der medtages, når du eksporterer og importerer en arbejdsgangsskabelon.

En eksport/import medtager:

  • Arbejdsgangsskabelonens grundlæggende indstillinger (fx navn, beskrivelse og oversættelser)

  • Alle blanketskabeloner med tilhørende felter, værdilister, standardtekster, hjælpedokumenter og samtykkefelter inkl. betingelser og erklæringer

  • Alle aktiviteter og dataafleveringer fra flowdesigneren, herunder mappings til beskedskabeloner og PDF-skabeloner

Opsætning på felter, der kræver specifik konfiguration på organisations- eller systemniveau, fx booking-feltet, følger ikke med.

Princippet er overordnet set, at alt, der ikke er nødvendigt for at teste en løsning, udelades - det betyder fx, at opsætning under 'Dokumentation' på arbejdsgangsskabelonen ikke kommer med, da det ikke er nødvendigt at opsætte på testmiljøet.

En arbejdsgangsskabelon bliver nu desuden altid importeret som en lokal arbejdsgangsskabelon.

Kopiering af blanketskabeloner og arbejdsgangsskabeloner

De to separate knapper "Lav lokal kopi" og "Lav fælles kopi", som findes på hhv. arbejdsgangsskabeloner og blanketskabeloner er erstattet af én samlet “Lav kopi”-knap. Klikker du på den, præsenteres du nu for tre muligheder, hvoraf den sidste mulighed er ny.

  • Lav lokal kopi

  • Lav fælles kopi

  • Kopier til anden organisation (kun synlig for systemadministratorer)

Ændringen gælder for både arbejdsgangsskabeloner og blanketskabeloner.

Fejlrettelser


Felter

  • I feltet Personoplysninger var CPR-nummeret fejlagtigt låst som skrivebeskyttet, når indstillingen "Brug udfylders informationer" var slået til. Det gav problemer i scenarier, hvor den der logger ind ikke er den person, udfyldelsen omhandler. CPR-feltet er nu redigerbart som standard, og indstillingen "Skrivebeskyttet CPR" kan til- og fravælges uafhængigt.

Import og eksport

  • Opsætningen under PDF-skabelon, herunder hvilke blanketter der medtages i PDF, fulgte ikke med, når en arbejdsgangsskabelon blev eksporteret og importeret. Det er nu rettet.

Brugergrænseflade

  • H3-overskrifter i informationstekstfelter rykker ikke længere fejlagtigt indad til højre. Derudover er overskrifters størrelse og afstand nu konsistent på tværs af preview, udfyldelse, opsummering og PDF, uanset om overskriften er sat i et standardtekstfelt, informationstekstfelt eller overskriftsfelt.

Digitalt samtykke

  • Visningen af ‘Betingelser’ under Digitalt Samtykke returnerede en serverfejl, hvis en eller flere betingelser ikke var knyttet til en blanketskabelon. Det er nu rettet, og siden vises korrekt.

SBSYS

  • Virksomhedsparter med CVR-nummer kunne i nogle tilfælde blive tilknyttet en sag som OPHØRT. Fejlen opstod, fordi SBSYS kan returnere flere poster for samme CVR-nummer, og XFlow tog den første i listen uanset status. XFlow vælger nu altid den aktive post.

Rettigheder og login

  • Kun relevant for kommunale kunder: Brugere med mange jobfunktionsroller via Fælleskommunal Adgangsstyring oplevede en "Bad Request – Header Field Too Long"-fejl ved login. Fejlen opstod fordi for mange rolleclaims blev gemt i login-cookien. XFlow filtrerer nu kun de nødvendige claims, og fejlen er dermed løst.