Udfyld selvbetjeningsløsninger på vegne af andre

Udover at kunne oprette og udfylde dine egne selvbetjeningsløsninger i XFlow er det også muligt at udfylde selvbetjeningsløsninger på vegne af andre.

Formål:


Somme tider vil det være nødvendigt at kunne opstarte og udfylde løsninger på vegne af andre. Denne mulighed kan blandt andet bruges til at assistere ikke-digitale borgere, som møder fysisk op hos borgerservice og har brug for hjælp til at udfylde en selvbetjeningsløsning. I XFlow kan du udfylde selvbetjeningsløsninger på vegne af andre ved at fremsøge deres XFlow-bruger, men du vil også kunne udfylde selvbetjeningsløsninger på vegne af borgere på baggrund af deres CPR-nummer.

I denne artikel vil det blive gennemgået, hvordan man udfylder selvbetjeningsløsninger for andre brugere - Med og uden CPR-nummer.

Vær opmærksom på, at muligheden for at udfylde på vegne af andre kræver, at du har rettighed til dette i systemet. Du kan læse mere om roller og rettigheder her.

Sidst redigeret: 28/04/2025

1. Udfyld på vegne af borger med CPR-nummer


Ønsker du at udfylde en løsning på vegne af en anden ved at bruge vedkommendes CPR-nummer, finder du først den løsning du ønsker at udfylde under ”Start ny”. Klik herefter på Opstart og vælg ”Udfyld på vegne af borger”:

Vælg “Udfyld på vegne af borger” for at starte udfyldelsen for en anden


For at starte udfyldelsen skal du nu skrive vedkommendes CPR-nummer. Som det fremgår af siden, så vil brugeren, såfremt at vedkommende ikke i forvejen findes i systemet, blive oprettet på baggrund af oplysninger fra et CPR-opslag. Når du har udfyldt CPR-nummer vil du kunne klikke på ”Opstart ny” og derefter udfylde løsningen:

Angiv CPR-nummer og klik på “Opstart ny”


2. Udfyld på vegne af en intern bruger


Hvis du ønsker at udfylde en løsning på vegne af en anden bruger, fx en kollega eller en anden ansat i din organisation, skal du først finde den ønskede løsning under ”Start ny”. Klik nu på Opstart og vælg ”Udfyld for anden”:

Klik på “Udfyld for anden” for at starte udfyldelse uden CPR


Herefter skal du fremsøge den bruger, du ønsker at udfylde arbejdsgangen på vegne af. Hvis du ønsker at sende en mail til vedkommende, som du udflyde på vegne af, så skal du afkrydse boksen ”Send mail til anden bruger”. Ved at klikke på denne knap sendes der en notifikation til den e-mail, som er knyttet til den bruger, du udfylder på vegne af.

Vælg bruger, samt om du ønsker at sende en notifikation til brugeren, som der udfyldes for


Når du har valgt brugeren og taget stilling til, om der skal sendes en mailnotifikation til vedkommende, skal du klikke på Opret ny for at starte udfyldelsen. Øverst på udfyldelsen vil det fremgå, hvem der udfylder løsningen, samt hvem der udfyldes på vegne af.

Du kan se øverst i udfyldelsen, hvem der udfylder, og hvem der udfyldes på vegne af

Du har nu udfyldt en løsning på vegne af en anden.


Relaterede artikler


Introduktion til mit overblik

Fremsøg løsninger

Parkér eller gem løsning som kladde